Hovedindgangen ved Regionshospitalet Gødstrup

Når man ankommer til Regionshospitalet Gødstrup, bliver man mødt af skulpturen "Det lyttende Spejl" af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson.

Projekt: Kunstprojekt til hovedindgangen i Regionshospitalet Gødstrup

Bygherre: Region Midtjylland

Kunstner: Olafur Eliasson

Titel: Det lyttende spejl/ The Listening Mirror

Sted: Gødstrup

Årstal: 2022

Fondsdonationer: Ny Carlsberg Fondet

Foto: Anders Sune Berg (C)Olafureliasson

Kunstværket består af to halvcirkler af stål og et skråtstillet spejl, der danner et halvtag, som man kan opholde sig under. Det inviterer de besøgende til at bevæge sig ind i, igennem og rundt om det pavillonlignende rum. Spejlingen i loftet får halvcirklerne til at fremstå som to fulde cirkler eller som to meridianer på en usynlig jordkugle, hvis form ændrer sig afhængig af, hvor man betragter dem fra.

Olafur Eliasson har udtalt om værket: "Et hospital er et sted, hvor man udover at beskæftige sig med mindre alvorlige skader og sygdomme også konfronteres med fødsel og død - med livet i alle dets ekstremer – og i sådanne situationer kommer vi uvægerligt til at se vores liv i en større sammenhæng. Det lyttende Spejl tilbyder et rum, hvori man kan se tingene i et større perspektiv."

Værket er doneret af Ny Carlsberg Fondet

No items found.