Projekt: Vision for kunsten i genopbygningen af Børsen
Kunde: Dansk Erhverv
Årstal: 2024-
Foto: Børsen, København
Den 16. april 2024 udbrød brand i Børsen. Trods omfattende skader på både bygningsværk og inventar blev det hurtigt besluttet, at Børsen skulle genopbygges ”no matter what,” og at genopbygningen skulle tage afsæt i en gennemarbejdet vision for den nye Børsen.
Visionen bygger på et halvt års intenst samarbejde og fagligt parløb mellem Dansk Erhverv og arkitekter og rådgivere – og med IN SITU som kunstfaglig rådgiver i tæt samarbejde med historiker Ulla Tofte.
Visionsgruppen er gået grundigt til værks, og ud over en omhyggelig kortlægning af Børsens bevaringsværdier og potentialer har vi bl.a. været på studierejser til Berlin og Dresden. På dét grundlag har vi sammen formuleret en retning for, hvordan den 400 år gamle Børsbygning igen bliver centrum for dansk erhvervsliv de næste 400 år med afsæt i de oprindelige værdier om åbenhed mod omverdenen – varer såvel som mennesker og nationalt såvel som globalt.
Arkitekt Merete Lind Mikkelsen har udarbejdet visionerne for Børsens indre og fremtidigt indhold med sikker hånd og overlegen baggrundsviden om restaureringsværdier og Børsenshistorie ned til mindste detalje.
Visionen for kunsten harmonerer med visionen for Børsens indre og fremtidigt indhold, og er udarbejdet i et tæt samarbejde med Merete Lind Mikkelsen, og med sparring fra Maria Gadegaard, Lotte Boesen Toftgaard, Peter Døssing og Aslak Vibæk.
Leif Hansen arkitekter har udarbejdet visionens afsnit om Børsens ydre.
Da Børsen stadig er fredet, har det været afgørende at tage fat i den historie og de værdier som bygningen rummer.
Visionen for kunsten i Børsen er baseret på en analyse af kunsten gennem tiden og bygger bl.a. på den tidligere sammenhæng mellem arkitektur, kunst og håndværk i Børsen op igennem tiden og med afsæt i renæssancens tætte samspil mellem disse områder.
For at få et overblik over hvordan rollerne har tegnet sig siden renæssancen, har vi sparret med kunsthistoriker Maria Fabricius Hansen og arkitekt Peter Thule Kristensen. Deres input er endt ud i en artikel, som indgår i visionen for kunsten iBørsen.
I Børsen har der altid været kunst fra både fortid og samtid. Heldigvis blev en stor del af de eksisterende kunstværkerreddet ud under branden, og de vil fortsat indgå i Børsens kunstneriskeudsmykning. Naturligvis i samspil med ny kunst og nye værker, for som det også er formuleret i visionen for den nye Børsbygning, så er Børsen et ’gesamtkunstværk’, hvor samarbejdet og sammenhængen mellem arkitektur, kunst og inventar udgør en sanselig og stimulerende helhed. Det tætte samspil mellemkunst, arkitektur og håndværk bevares ved, at kunsten prioriteres som en integreret del af arkitekturen og tænkes ind fra starten.
Visse steder i Børsen skal der for fremtiden skabes rum og værker, hvor kunst og kunstnere kan bidrage med et nyt blik på Børsens kulturelle arv, og husets lange historie kan aktiveres gennem nye fortællinger. Aktuelle emner og vigtige temaer for Dansk Erhvervs medlemmer kan værebæredygtighed, kvinders roller i erhvervslivet, kolonitiden og grøn energi.
Visionen kan læses på Dansk Erhvervs hjemmeside under menupunktet ”Sammen om Børsen.” link https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2025/februar/her-er-visionen-sadan-kan-borsen-se-ud-i-fremtiden/
Opgaven med selve genopbygningen er vundet af Praksis arkitekter og VMB arkitekter i foråret 2025.